|
Konvojleder i Jugoslavien
Vinteren '94 - '95
(Klik på billederne for forstørrelser)
|
|
< Forrige side - side 2 -
Næste side - side 4 >
|
|
Da jeg havde fået min Landcruiser fra den tidligere konvojleder, så bar den stadig det navn som han havde døbt den: "Olivia".
Det skulle laves om, så det blev mere personligt.
Her er det KemikalieKemoKalle (eller bare Kalle) som hjælper med at fjerne de gamle bogstaver med en varmeblæser.
|
|
Cruiseren blev opkaldt efter min mor, og kom derfor til at hedde "Lilly".
|
|
|
Her er et kig ind i landcruiseren Lilly. Den havde et hav af udstyr:
- To fragmentationshjelme, orange - én til mig selv og en til tolken
- Underlag og soveposer til tolk og mig selv
- Kort- og langbølgeradio
- Sattelitfax og sattelittelefon.
- Fixbåre (kan fiksere folk med f.eks. rygbrud)
- Brandslukningsudstyr
- Udvidet førstehjælpskasse med bl.a. morfin og blodplasma
- Rotorblink, tagprojektør og arbejdslampe
Min dagbog ligger opslået i kassen med sattelitfaxen. Jeg er senere blevet gladere og gladere for at jeg fik skrevet dagbog mens jeg var dernede.
|
Weekenderne blev oftest brugt til at rydde op på vores materiellager, og lave fornødne reperationer på pigerne. Her er det udstødningen der efterses.
Vi fik alle lært en masse om vedligeholdelse af lastbiler mens vi var afsted, chaufførerne mere end mig, da de jo selv kørte i dem.
Det var en god måde at blive fortrolig med motor og mekanik på.
|
|
|
Her er et eksempel på en af mange praktiske indretninger som blev hittet på af mænnerne:
Det lille skab under lastbilen er indrettet med gasblus, vand, kopper og nescafé.
Lige meget hvor vi så gjorde holdt - så kunne der være frisk kaffe på få minutter. Specielt når vi mødte nogle vrangvillige soldater i diverse checkpoints - så var dette en fiks ting, for så gik ventetiden hurtigere.
|
|
Selvfølgelig kunne man godt gå hen og blive lidt træt af alt det arbejde... :o )
|
|
|
< Forrige side - side 2 -
Næste side - side 4 >
|
;)
;)
;)
;)
;)
;)