Tilbage - Programmering - Tegneserier - Tegninger - Sjov - Baggrundsbilleder - Jakob - Forsiden - send mail til mig

Euro-Jam
Ballondyr - Euro-Jam 2003 - Flyver og motorcykel - Lær at lave en ballonhund
I år (2003) besluttede jeg mig for at tage med til Euro-jam der er en europæisk konference for ballonentusiaster.
Til Euro-jam samles omkring halvandet hundrede deltagere, både professionelle og amatører for at hygge sig i tre dage. Man betaler 180 € for tre døgn og så er alle de balloner man kan nå at vride inkluderet i prisen. Det var en fantastisk oplevelse. Jeg lærte så meget nyt på utrolig kort tid.
Alle, uanset om de var professionelle eller hyggetwistere, havde tid til at lære og lære fra sig. Hvis man så noget sjovt eller spændende - så spurgte man bare om personen ville lære én hvordan, og så pludselig befandt man sig i en kreds med et halvt dusin mennesker der vred balloner på livet løs og hyggede og diskuterede detaljer. Virkeligt en festlig oplevelse :)

Her er et par billeder fra turen : )

Et af de dyr jeg lærte at lave i en workshop er et egern. Den er meget lille, men når den indrammes af lidt grønt i en hat, så kommer den virkelig til sin ret.

En anden sjov ting jeg lærte dernede var denneher tryllekanin i hat.
På bagsiden var der tegnet et ansigt - så afhængigt af hvilken side der blev vendt hhv. frem og op, så var det en tryllekunstner med hat, eller kaninen der dukker op af hatten.

En kanin i en tryllehat

En tryllekunstner med hat
Guido Claassen er præsident for de Hollandske "twistere" som ballonentusiaster kaldes syd for Danmark.
Ham tilbragte jeg en del tid med på turen og vi grovhyggede os med at fortælle vitser, lære mig nye ballondyr og diskutere trylleri. På billedet her poserer han som en David Copperfield Look-a-like efter Gallshowet hvor han havde lavet en vanvittig version af den oversavede dame (hans assistent til venstre).

Guido holdt også en meget anderledes workshop om bårebuketter af balloner. Han havde underholdt en 3-årig dreng på drengens sygeleje, med ballondyr. Da drengen døde en uge senere, tilbød Guido at lave bårebuketten af balloner, et tilbud som drengens mor blev utrolig glad for og tog imod. Det var bevægende at høre ham fortælle historien, og workshoppen sidder stadig dybt i mig.

Her er Tobi van Deisner. Han er en eminent dygtig underholder og laver flot håndværk med ballonerne. Har du tid så smut forbi hans hjemmeside og se nogle af hans fotos. Han har blandt andet rejst rundt i Vietnam og lavet ballonhatte til folk. Her har han lavet en mand.
Her står Jochem Nooyen, Guido og Tobi og snakker mens de hyggemodellerer.
Bordet de står ved var et af to lange borde med alle de balloner man kunne ønske sig i et væld af farver og former. Man kunne bare lade sig inspirere af alle figurerne. Der lå pumper fordelt på alle bordene så man ikke behøvede blæse sig en hjerneblødning til (en skæbne der rammer alt for mange mundpustere blandt ballonmodellører).
Der var en dame til Euro-jam (hendes navn var vist Guddi?) som kunne lave de sødeste dyr i alle afskygninger. Jeg var specielt vild med hendes isbjørnedame - er den ikke sød? : )
På vej hjem fra konferencen i toget op gennem tyskland lærte jeg at lave denne her panterhat af Leander Mundl som er den næstyngste i en cirkusfamilie fra Kliplev i syd-Danmark. Det var en festlig tur, og vi underholdt bl.a. en tysk familie i kupéen som næsten ikke kunne bære alle deres ballondyr da de stod af. : )

Tilbage - Programmering - Tegneserier - Tegninger - Sjov - Baggrundsbilleder - Jakob - Forsiden - send mail til mig